Anoreksi historie

Jeg er en 18-årig dreng som har lidt af anoreksi i lidt over tre år. Det hele startede da jeg begyndte i niende klasse. Jeg blev tit mobbet i skolen pga. min overvægt. Hver dag da jeg mødte op i klassen blev der altid råbt kommentare fra de øvrige elever i klassen, primært drengene.

Jeg fik det dårligere og dårligere med mig selv, og trappede stille og roligt ned på spisevanerne. I starten undlod jeg morgenmaden fuldstændig, da jeg ikke havde nogen appetit om morgenen, da jeg stod op. Tanken om at skulle i skole gav mig næsten kvalme, og derfor frembragte det ikke nogen iver i mig for at spise mere.

Jeg følte mig ulækker når jeg spiste, og der gik ikke lang tid før jeg skippede de faste måltider mere og mere. I spisefrikvarteret gik jeg for mig selv, og i stedet for at spise den madpakke jeg havde med, så røg den direkte i skraldespanden. Sådan stod det på igennem hele niende klasse.

Aftensmaden kunne jeg næsten ikke undgå, men jeg spiste så lidt som muligt. Førhen tog jeg gerne minimum to portioner, og tit flere. Nu rørte jeg næsten ikke den første portion på tallerkenen. Det vagte ikke yderligere opsigt hos mine forældre, for jeg kunne altid smutte udenom den ene og den anden bid på en eller anden måde. Kartoflerne skulle bare moses lidt, tages en enkelt bid af kødet, og så ellers bare luske det ud i skraldespanden uden nogen så det.

Det var starten på min anoreksi, som fik mig til at gå fra 86kg ned til 59kg. Jeg har ikke sygdommen mere, da jeg er i bedring, og er kommet godt igang med spisningen igen efter hjælp fra diverse personer, blandt andre min kontaktperson. Nu har jeg taget 3kg på inden for den sidste måned, og jeg håber det fortsætter på den måde!